Dalux har vundet prisen som Årets Visionære i Litauen 2018. Prisen blev uddelt af ‘The Sunrise Valley Science and Technology Park’.

Én af grundene til, at det netop var Dalux der løb med prisen skyldtes ‘Augmented Reality’ løsningen. For som en af de første i verden har Dalux udviklet en mobil Augmented Reality løsning til byggebranchen, der kan bruges hvor som helst og når som helst. Løsningen blender den digitale og fysiske verden sammen, og gør det muligt at se og interagere med BIM-modeller.

Vokseværk i Litauen

2018 har været et meget succesfuldt år med stor vækst for Dalux i Litauen. Foruden 111 nye projekter, er antallet af litauiske brugere også blevet tredoblet.

Vi vil gerne takke alle vores kunder for et godt år og glæder os til at se, hvad 2019 vil byde på – udtaler Torben Dalgaard, CEO, Dalux.